The Sound Of Roskilde 2010
I forbindelse med Roskilde Festival har Hejven.se entreret med privatpersonerne Kristian Rudbeck og Bjørn Holmgren om at bygge en musikvogn bl.a. til brug på Festivalen.
Alle der har været på Roskilde kender konceptet omkring en musikvogn. Et par af de helt store vogne tilhører Promilleservice og scenen fra Orange Camp. En musikvogn er med til at skabe en fantastisk stemning på selve campingområdet og musikken pumper ofte løs til den lyse morgen, og denne vogn er ingen undtagelse.
Selve vognen indeholder 4 bass-, 4 mellemtone- og 4 diskantelementer, derudover er der 2 eksterne højtalere til ekstra diskant og mellemtone. Dette trækkes alt sammen af normale bilforstærkere, da disse nemt tilsluttes 12V batterier, som sidder i biler, lastbiler, etc.
Resultatet bliver et mobilt anlæg der kan spille flere timer, ved fuld lydstyrke, uden at være tilsluttet strømnettet.
Bjørn og Kristian startede i 2008 med at lave et lille musikanlæg til Roskilde Festival. I 2009 blev det så en smule større og havde stor succes på festivalen og andre arrangementer, blandt andet en streetbasket turnering.
I år er der blevet lagt væsentligt mere tid og flere penge i projektet end de foregående år. “Vi ville bygge noget, som virkelig kunne sparke røv” forklarer Bjørn. “Vi gør det heller ikke kun for festernes skyld, men også fordi vi synes, at det er sjovt at gå og rode med” tilføjer Kristian. “Vi har altid, siden vi var små, haft det sjovt med at bygge alt muligt i Allans (red. Kristians far) værksted” smiler Bjørn.
De er som sagt privatpersoner og midlerne rækker derfor ikke meget længere. Det er nemlig en dyr affære at bygge sådan en stor vogn. Mange penge er blevet brugt på højttalerenheder, kabler, lys og byggematerialer. Derfor er begge drenge interesseret i at ‘udleje’ plads på vognen til logoer fra fx firmaer, caféer osv. ”Vognen er jo stor, så vi kunne sagtens have reklamer på den” siger De. På den måde vil sponsorerne få reklame for deres udstyr og de vil få midler til at gøre festen større.
Det er dog ikke kun højttalerenheder og kabler der skal bruges i arbejdet med vognen. Vognen får strøm fra lastbilbatterier og kan holde i et vidst antal timer, før de skal lades op igen. Dette er ikke den mest praktiske og ’grønne’ løsning. Derfor drømmer de om at tilføje solpaneler og/eller mini-vindmøller direkte på vognen. ”Det er dyrt at købe solceller eller vindmøller og vi har desværre ikke kunnet få nogen til at sponsorere” siger Kristian.
Musikvognen spiller dog videre, selvom den er afhængig af opladning en gang imellem. ”Vi må prøve igen næste år. Lige nu glæder vi os bare til at komme på Roskilde og feste” siger de to drenge.
You might also like
| One night at Nakke Alt udstyr venligst udlånt af Michael Power Andersen. Billeder taget af undertegnede og hr. Power.... | See you at Roskilde! Så tar' Hejven på Roskilde! Vi håber på at kunne bringe lidt billeder og updates dernedefra, men... | Copenhagen Carnival in pictures This weekend the summer really marked it's coming! Carnival and party in Copenhagen. We had the great... | End of Roskilde 2010 Roskilde 2010 has closed now kicking it's last guests out as the great cleaning job starts. Once again... |





















