Saturday x Final Party

Share By Hemmingsen

Distortion

Anmeldelse af Distortion event 2010
Af: Toska Snot

Man har bedt mig, kære læser, om at anmelde Distortion. Det er som at bede Søren Krarup beskrive medmenneskelighed. Nuvel, jeg har et talent for at skrive, så lad her min blanke tavle være en guide til jer der netop er begyndt at høre elektronisk musik.

Klokken er ti, og kødet skælver. Ikke fordi jeg er fuld eller høj, men fordi min ven og jeg lige har tilbudt at lave en manege á trois med en schweizisk pige, og hun overvejer seriøst tilbudet. Stedet er Drop inn på kompagnistrædet, og vi varmer op til en aften i selskab med Danmarks førende kunstnere inden for elektronisk musik, får jeg fortalt. Den schweiziske pige skal dog først mødes med en ven, så som så mange andre drømme og ambitioner lader vi denne hænge i luften, til den bliver tung af vemod og styrter mod jorden.

Vi er udenfor. Småberusede, glade. Min ven siger at vi ikke kommer til at finde sammen med pigen, jeg siger at hans største problem altid har været hans manglende gå på mod, og jeg spørger ham om han er bange for at dø. Vi griner, og vi forsøger at preje en taxi. Før vi får fat i en taxa bliver vi antastet af en roma tigger, og hendes lille datter, snavset, med sort tjavset hår og store hundeøjne kigger hun op på os, alt imens moren, en tandløs kælling med tørklæde om hovedet og de samme tjavsede hårtotter stikkende ud under tørklædet beder os om penge med det universelle nødråb: please. Please. Jeg er slet ikke, kære læser, fjendtligt indstillet overfor velgørenhed, men den slags pågående tiggeri føles som en voldtægt af ens integritet. Please. Vi afviser tiggeren, og jeg skriver en mental note om at købe hus forbi næste gang jeg ser en sælger. Please. Jeg bemærker overfor min ven at det er underligt at roma tiggerne altid har bidt eller revet kanten af deres tigger papkrus. Jeg har en idé om at det er for at komme til at virke mere sørgelige, men, bemærker jeg, det kan også være fordi de ikke får nok fibre i deres kost. Nok om dette. Distortion. Please.

Distortion bliver holdt på Ny Carlsbergvej indebag den majestatiske elefantport. Da først jeres kære fortæller var inde blev han overvældet af det imponerende sceneri. Distortion er en musisk markedsplads med boder hvor mad, gøgleri, musik og øl bliver falbudt til rimelige priser. De forskellige scener er indrettet med stor kreativitet, som jeres kære fortæller uden indgående viden kunne finde stor glæde ved. Der er et fyrtårn der sendte grønt lys ud over pladsen, der et amfiteater bygget op af kasser hvor musikelskere sidder i et hierarki med de mest dominerende øverst, der var et telt med lounge musik, og der var alle typer, fra dem der i en himmelråbende rus af kokain stirrer blankt fremad i deres hættetrøjer og guldkæder, for derefter at danse uafbrudt i timevis, til teknik nørden med den ternede skjorte, butterflyen, de tykke hornbriller, og trillby hatten, ah ja trillby hatten, som med fortjeneste har fået sit comeback. Det var disse typer jeg forsøgte at udfritte om deres forhold til elektronisk musik, men som det var tilfældet da Sokrates spurgte om hvordan man bliver et godt menneske, fik jeg kun vage svar.

Min ven og jeg beslutter os for at sætte os ved scenen, Panorama kantina. Det er en lang hal, med store langborder som et musikalsk Valhalla. Musikken, kære læser, var overvældende, men efter tid var der mening i galskaben. En sær melankoli rammer jeres kære fortæller, da tunge basrytmer blander sig med lyden af sirener som efterdyndinger af et luftangreb. Mestrene bag denne musik hedder bla. Djuna Barnes og Kjeld Tolstrup, og de er velkendte af hejven.se og resten af anmelderkorpset som store navne inden for den elektroniske musik scene i Danmark. Da flere mennesker kommer, dugges ruderne, og stemningen er.. well elektrisk. Der bliver danset på bordene, jeres kære fortæller bliver inviteret til en sådan dans, men falder helt igennem, dog heldigvis kun det og ikke ned fra bordet. På dette tidspunkt, kære læser, spotter jeg min eks-kæreste. Det giver en klump i maven, ikke på grund af den velkendte akavede følelse af at se en gammel flamme, men fordi hun engang var tæt på at slå mig ihjel. En uvillig femme fatale, hun mener ikke ondt, men hun forsager rigeligt. Jeg vender hovedet for ikke at vække hendes opmærksomhed. På dette tidspunkt har vi fået selskab af to blonde piger. Min ven holder dem belevent med selskab, mens jeg, jeres kære fortæller endnu engang leder efter fascinationen ved elektronisk musik. På dette tidspunkt slår musikken over i diskorytmer, noget som min stærkt traditionalistiske musikopfattelse bedre kan holde til og jeg begynder at nyde musikken endnu mere.

Et ord om toiletforholdene. Området er bedre indhegnet end Nordkorea, og projektører oplyser alle kringlekroge, så at lade vandet udenfor kræver at man kan klare følelsen af at være overvåget, og at man er i besiddelse af en penis der kan nå igennem hønsehegnet. Hvis man tillader sig at besøge de transportable toiletter vil man opleve hvordan hele området er indhyllet i damp. Projektørerne over toiletterne afslører at det er varm urin damp der stiger op.

På vejen møder jeg to midaldrende damer, og jeg spørger dem om hvad der er så fascinerende ved elektronisk musik, de forslår at man skal danse til det. Efter akavet at have gnubbet mig op af disse ældre fruentimmere i 10 minutter spørger jeg oprigtigt om det er rigtigt at man skal tage stoffer hvis man skal have den fulde nydelse ud af det, de svarer at hvis de havde nogle ville de tage dem. Jeg har ikke nogen, så jeg tager hjem kort efter.

Godnat og held & lykke

Underworld – Born Slippy NUXX (download)

Audio clip: Adobe Flash Player (version 9 or above) is required to play this audio clip. Download the latest version here. You also need to have JavaScript enabled in your browser.

You might also like

Distortion ’11: Guide through the jungle The best street festival in Copenhagen for electronic music is about to start. Tomorrow is the first...
Distortion aftermath So Distortion is over by a few weeks and I'm starting to feel normal again. It was a few blasting days...
2010 Distortion Festival Mix Did a mix of some the artist coming to play Distortion. Donwload and enjoy! - Tomboy ...
Weekend at VEGA Vega is gonna be the center of Copenhagen this weekend! Starting tonight with the sweet booking of Jamie...

Leave a Reply